Events

Snedkernes Dag

Snedkernes Uddannelser og Trapholt Museum ved Kolding Fjord udstiller hvert år de bedste svendeprøver fra hele landet den første søndag i november.

Formålet med dagen er at præsentere de bedste svendestykker fra året, promovere snedkernes faglighed og formgivning og give mulighed for at netværke.
Man kan som udlært svend deltage, hvis man har opnået medalje, og din skole udvælger dit svendestykke til udstillingen.
Se mere på her.

DM i Skills

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge deltager og kæmper om at blive landets bedste inden for deres fag. Senest besøgte 56000 mennesker DM i Skills i Aalborg i løbet af mesterskabets tre dage.

Næste DM i Skills finder sted den 18. januar - 20. januar 2018 i MCH, Herning.

DM i Skills giver de unge mulighed for at vise deres talenter og er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen - heriblandt grundskoleelever - erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes der stafet for en række 8. klasser. Holdene udtages lokalt på forhånd enten på deres egen skole eller på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at gøre de besøgende grundskoleelever til aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Herudover vil der være forskellige aktiviteter for hele udskolingen alle tre dage.

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er altid gratis adgang.

.

skills_logo_lille
Skud på Stammen®

Skud på Stammen® er et årligt tilbagevendende projekt på NEXT Uddannelse København, som udvikler og udfordrer stolte danske traditioner inden for møbeldesign.

Projektet er en fire uger lang workshop, hvor lærlinge og nyuddannede indenfor specialerne maskinsnedker, møbelsnedker, bygningssnedker og møbelpolstrer i tæt parløb med en række toneangivende danske designere fremstiller prototyper på møbeldesign. Målet er at vise, at mødet mellem håndværk og formgivning fører til nyskabende resultater.

Skud på Stammen® 2016 er afholdt og udstillingen finder sted hos A. Petersen Collection & Craft den 7. oktober - 18. december 2016

Læs meget mere om udstillingen af Skud på Stammen® her.