Snedkernes Efterårsudstilling 2021

 

Tid, Takt & Tone

I år danner Sophienholm Kunsthal i Kongens Lyngby ramme om årets udstilling, der både ser fremad og tilbage. Snedkernes Efterårsudstilling fejrer nemlig 40-års fødselsdag med hele to udstillinger.

Temaet Tid, Takt & Tone fortolkes i år af 44 SE-medlemmer og gæsteudstillere, der har fået til opgave at komme med deres bud på, hvad de forstår ved begreberne tid, takt og tone. De forholder sig til både det indholdsmæssige og det formmæssige, herunder brugen af møblet, møblets form eller den sociale kontekst, som møblet optræder i.

’At se på samtidens takt og tone i forhold til mø¬beldesign er utrolig vigtigt, da det ikke alene siger noget om de design- og miljømæssige krav, vi står overfor, men også noget om vores selvforståelse som møbelnation, en selvforståelse, som afspejler vores samtid og ikke fortiden,’ siger formand for Snedkernes Efterårsudstilling, Claus Bjerre.

Udstillingen Tid, Takt & Tone suppleres med en retrospektiv udstilling, der i digital form viser samtlige møbler fra foreningens udstilling igennem fire årtier.

––––––––

Oplev fødselsdagsudstillingen

Udstillingssted: Sophienholm Kunsthal, Nybrovej 401. Kgs Lyngby, www.sophienholm.dk

Periode: Fra den 6. november 2021 – 2. januar 2022.

Læs mere på om udstillingen på se-design.dk

 

Tilbage til Events