DM i Skills 2019

Næste DM i Skills finder sted den 4. – 6. april 2019 i Næstved.

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge deltager og kæmper om at blive landets bedste inden for deres fag. Senest besøgte 56000 mennesker DM i Skills i Aalborg i løbet af mesterskabets tre dage.

DM i Skills giver de unge mulighed for at vise deres talenter og er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes der stafet for en række 8. klasser. Holdene udtages lokalt på forhånd enten på deres egen skole eller på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at gøre de besøgende grundskoleelever til aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Herudover vil der være forskellige aktiviteter for hele udskolingen alle tre dage.

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er altid gratis adgang

Tilbage til Events